Menu
 
 
 Søg

  Site:
  

  Sted:
  

  Søgeord:
  

 
 
 Kontakt
Ønsker du hjælp ?
Kontakt Metropolis på hverdage kl. 10-16
på tlf. 3315 1564 eller info@kit.dk
 
 
 Arrangementsinfo
 
  VI, DE DRUKNEDE - INKL. FÆRGEBILLET

- Inkl. færgebillet t/r Svendborg-Ærøskøbing

6., 7. og 8. august
Pris: 294 kr.
Gruppesalg v. min. 10 billetter: 234 kr.
Unge under 25 år: 184 kr.

Du har mulighed for at købe en teaterbillet inkl. færgebillet Svendborg-Ærøskøbing t/r den 6., 7. og 8. aug.
Færgen t/r koster kun kr. 84 (normalpris kr. 224). Tilbuddet gælder kun for gående passagerer, og rejsen t/r skal foretages samme dato som din teaterbillet.

Ærøfærgerne har lagt en ekstra aftenfærge ind 6., 7. & 8. aug. fra Ærøskøbing til Svendborg. Færgen sejler efter forestillingen og vil være i Svendborg senest kl. 00.50. Det er ikke nødvendigt at reservere en bestemt afgang fra Svendborg. Din teaterbillet, der tydeligt angiver 'inkl. færge', gælder som adgangsbillet til færgen.


- Carsten Jensens fantastiske fortælling omsat til stormfuldt, internationalt totalteater i Marstal

DATO 6.-10. august kl. 20.30
STED HCC Bådeværft, H. C. Christensensvej 2, Marstal, Ærø

VARIGHED 100 min.

"Vi, De Druknede" er titlen på en eventyrlig roman af Carsten Jensen om fødebyen Marstals storhed og fald - en fortælling om dristige sømænd, som trodser skæbnen, døden og familien for at betvinge havet.

Romanen har besat hundredetusindvis af læsere med sine fortællinger fulde af længsel, hjerteblod og dyb menneskelig indsigt. Blandt de mest passionerede fans er det banebrydende belgiske musikteater Walpurgis. Med romanen som kompas og inspiration sejler de nu ud på de syv have ombord på fremadstormende sejlskibe og synkende krigsskibe for at iscenesætte denne moderne Odyssé.

En fortælling så dybt forankret i Marstal skal naturligvis opføres her, hvor byen, marstallerne og det skummende hav sætter scenen, og hvor et af byens historiske bådeværfter lægger rum til råt, højaktuelt totalteater med 20 medvirkende.

Grænserne mellem fortid og nutid, myter og virkelighed, flyder sammen, når vi gennem øjnene på skibsreder Albert Madsen ser en verden på kollisionskurs. Når vi frygter mågemorderen Herman, og samtidig genkender ham dybt i os selv. Og når enken Klara Friis overtager roret i Marstal for at ændre kursen drastisk.

Med om bord er fire hollandske musikere med et arsenal af sammentømrede instrumenter, en belgisk-irakisk danser, en violinspillende albansk operasanger, en halvt-kinesisk tegner med en basguitar, en 71-årig sødygtig flamsk skuespiller, to unge sultne skuespillere, en scenograf med en trompet, en komponist med en skrue løs og otte lokale sangere med havgusen drivende i årerne.

CARSTEN JENSEN OM FORESTILLINGEN
"Jeg arbejdede i fem år på min roman om sømændene fra Marstal, Vi, de Druknede. Judith Vindevogel og hendes teater Walpurgis har arbejdet mindst lige så mange år på deres storslåede forestilling over min bog. De har stået igennem storme og udholdt vindstille i en ikke altid lige nem produktion, men på ambitioner og drømme har de aldrig givet afkald, og nu lander de omsider samme sted, som jeg og så mange sømænd engang satte ud fra, Marstal Havn, hvor udsigten til master, rig, hav og øer udgør den bedst tænkelige kulisse. Det bliver stort for mig, for romanen, for marstallerne og for kunsten og Walpurgis. Jeg kan slet ikke vente på sommerens store begivenhed i Marstal!"

VI, DE DRUKNEDE skabes af Walpurgis i samarbejde med BOT og Kloppend Hert (BE/NL) og præsenteres i Danmark af Metropolis - Københavns Internationale Teater i samarbejde med BaggårdTeatret, HCC Bådeværft og Marstal Søfartsmuseum med støtte fra Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond & Wilhelm Hansen Fonden.

For pakkerejser, tjek www.aeroehotel.dk/ophold/vi-de-druknede



 
Aktivitetstype:   Metropolis Festival   Periode:   tirs 06-08-2019 - tors 08-08-2019
Censur:   Anbefales fra 10 år
Trailer:          
 
 Kalender
 
 
 Login for køb
 Indtast email
 
 Indtast password
 
 
 
 
Metropolis - Københavns Internationale Teater, Refshalevej 163A, 1 - 1432 København K, www.metropolis.dk